Ny daglig leder til Faxe Sundhedscenter og Sundhedsfremme.

Et enigt ansættelsesudvalg har ansat Birgitte Espenhein Bang pr. 1.12.2017.

Birgitte er 54 år og har en bred erhvervserfaring fra såvel det statslige, kommunale som private område. Senest har Birgitte været selvstændig konsulent i 12 år, hvor hun primært har arbejdet med HR og sundhedsfremme i mange forskellige virksomheder, offentlige som private.

I jobbet som selvstændig har Birgitte selv været privat aktør og har gennem årene samarbejdet med mange forskellige aktører både private og offentlige.

Privat er Birgitte gift, har to voksne sønner og bor lidt syd for Tappernøje.

Birgitte har første arbejdsdag den 1.12.2017, hvor vi ser frem til at byde hende velkommen. Birgitte får 14 dage sammen med Anne-Birthe, hvor der primært planlægges introduktion til Sundhedscenteret og Sundhedsfremme.

Anne-Birthe har sidste arbejdsdag den 15.12.2017, hvor der vil være afskedsreception fra kl. 10-12.00.

Birgittes mail er: bbang@faxekommune.dk og hendes direkte telefon nr. er: 5620 4969.